Med LED-teknologiens indtog i belysningsbranchen, har produktionen af belysning gået fra en mere cirkulær til en lineær økonomi. De fleste LED-lamper er i dag designet til at blive smidt ud, når deres levetid ophører. De kan ikke skilles ad og kan derfor ikke repareres eller genanvendes. Det arbejder vi hver dag for at gøre op med.
Med vores cirkulære tilgang til belysning redder vi eksisterende lysarmaturer fra nedrivninger og totalrenoveringer. Vi opgraderer og udstyrer dem med nye udskiftelige LED-komponenter, så de kan genbruges igen og igen. Derudover opgraderer vi ikke bare teknologien, men vi forvandler også trætte gamle lamper til et nyt moderne design.
- Vi arbejder efter affaldshierakiet
- Vi designer til adskillelse
- Vi minimerer brugen af jomfruelige ressourcer i vores produkter
- Vi producerer i Danmark på socialøkonomiske værksteder
- Vi dokumenterer vores produkter
- Vi stiller krav til vores leverandører
- Vi leverer produkter med lang levetid
Mange lamper ender hvert år som affald efter renoveringsprojekter. Denne Skot LK har allerede haft én livscyklus, men vi mener, at den sagtens kan få endnu en. Med en opgradering til LED, har den mange gode år endnu.
I tråd med affaldshierakiet, arbejder vi ud fra tre forskellige koncepter, som kan favne alle de belysningsønsker man har brug for i en renovering eller et nybyggeri. Vi anbefaler altid at starte fra toppen af hierarkiet med vores mest bæredygtige koncept ReUse.
Hvis du selv har lamper, som du kan se et potentiale i at genbruge, så er det også en mulighed. Kontakt os for at høre mere om mulighed for løsninger.
Brugte lamper og armaturer af høj kvalitet rengøres og opgraderes med LED, så de bliver så gode som nye. Vi tilfører mindst mulige jomfruelige ressourcer til produktet.
Brugte lamper og armaturer af høj kvalitet, renoveres, opgraderes med LED og tilføres et nyt design, så udtrykket gøres moderne. Her tilfører vi lidt flere jomfruelige ressourcer til produktet.
Vi designer fra bunden af genanvendte materialer og ud fra cirkulære principper, såsom design, som kan skilles ad. Disse produkter udfylder et hul i markedet, hvor tilsvarende genbrugsprodukter ikke findes.
Fischer Lighting blev grundlagt i 2016 af Lars og Stig Elmvang med en vision om at udfordre belysningsbranchens lineære tilgang og gøre op med “brug-og-smid-væk”-kulturen. Fra hovedkvarteret i Vanløse udvikler vi innovative løsninger, der forvandler gamle lamper og andet affald til moderne og energieffektive LED-armaturer.
Vi forener bæredygtighed og design ved at genbruge materialer og skabe cirkulære produkter, som reducerer CO₂-aftrykket markant. Samtidig skaber vi belysning, der forbedrer både miljø og menneskers trivsel – alt sammen med fokus på kvalitet, økonomi og æstetik.
3. Sundhed & trivsel
Lys er et af de parametre, der har allerstørst indflydelse på vores daglige trivsel. Lys hjælper kroppen med at regulere produktionen af hormoner, der er vigtige for vores søvn og velvære. Vi kan implementere døgnrytmelys i vores løsninger, og bidrage til øget trivsel på arbejdspladser, plejehjem eller skoler.
7. Bæredygtig energi
LED-belysning er langt mere energieffektivt end traditionel belysning. Med vores patenterede teknologi kan vi ombygge gamle lamper med traditionelle lyskilder til moderne LED. Det giver et bedre lys, vi sparer på ressourcerne og mindsker dermed CO2-udledningen.
8. Anstændige jobs & økonomisk vækst
Vores produktion laves af udsatte på kanten af arbejdsmarkedet i Danmark. På vores socialøkonomiske værksteder har vi et mål om, at minimum 25% af de borgere, der kommer ind på værkstedet, skal komme videre i et job uden for det sociale system.
12. Ansvarligt forbrug & produktion
Vores lamper er designet ud fra cirkulære principper. Det betyder, at vi genbruger så meget af armaturet som muligt, alle dele kan skilles ad, repareres og genbruges uden store tab af materiale ressourcer.