Lys er afgørende for vores humør, trivsel, og effektivitet. Men der er stor forskel på vores behov for lys afhængigt af vores alder. En 60-årig kan have brug for op til 15 gange så meget lys som en 15-årig for at kunne læse den samme tekst effektivt (Philips Lighting Application Center (2009) – “Basics of light and lighting”).
Årsagen er, at vores linser i øjet med tiden bliver hårdere og mere gule og derfor lukker mindre lys igennem. Det dårligere syn resulterer, udover dårligere læseevner, i søvnproblemer og frygt for at falde. En undersøgelse har vist, at 40–70% af de 65-årige lider af søvnproblemer. (Van Someren, EJ (2000) “Circadian rhythms and sleep in human aging”).
Lysniveauet er afgørende, men glem ikke lyskvaliteten
Normalt er der en sammenhæng mellem mængden af lys og vores evne til at se detaljer. Men det kan blive problematisk at hæve lysniveauet uden også at se på lyskvaliteten, særligt blænding og kontraster.
Det anbefalede lysniveau for entreer, gange og trapper på plejecentre er lavere end for aktivitetsområder og arbejdszoner. Der anbefales 300–500 lux i entreer, gange og trappeområder, mens man anbefaler helt op til 750 lux i arbejdsområder, hvis der skal tages højde for svagsynedes behov.
Med LED-belysning og krav om høje lux niveauer, så er problemet med blænding i høj grad accelereret, da der ofte kommer en meget stor mængde lys ud fra et meget lille punkt pga. de små dioder. Da ældre er ekstra følsomme i øjnene overfor blænding, kan et øget lysniveau blive et stort problem for de ældres velvære. For at reducere blænding kan man vælge en LED-løsning, der har mange små lyskilder i stedet for få kraftige.
Det er også vigtigt, at løsningen skærmer godt af for lyskilderne. Afskærmningen resulterer dog i et tab i lumen per watt, så man skal passe på ikke at fokusere for meget på effektiviteten, da det kan ske på bekostning af blændingen.
Det er også vigtigt at sikre en god høj kontrast mellem genstande og deres baggrund for at kunne se detaljer godt. Det kan man enten sikre ved at skabe forskelle i lystætheden (luminansen) eller ved brug af forskellige farver. Rent fysisk kan man også farve genstande en anden farve, som f.eks. kanten på et trappetrin, og derved skabe en større kontrast.
Tænk lokalernes funktion ind i belysningen
Ofte bliver fællesrum benyttet til en række forskellige formål, og det er derfor væsentligt at få en fleksibel belysning, så lyset kan tilpasses til den konkrete aktivitet.
En optimal løsning vil f.eks. gøre det muligt at justere lysstyrke, farvetemperatur samt tænde og slukke for belysningen i forskellige områder for at skabe den optimale kontrast. I dag foreskriver BR18 derfor også, at der skal implementeres lysstyring ved større ombygninger.
Reducering af søvnproblemer
Vores døgnrytme er meget afhængig af den mængde af blåt lys, som vi får i løbet af et døgn. Forskning viser at produktionen af søvnhormonet melantonin reduceres, når vi udsættes for meget blåt lys, som der er meget af i almindeligt dagslys. Da vi med alderen producerer mindre søvnhormon og ældre samtidig er meget lidt udenfor i solen (og derfor udsættes for mindre blåt lys), er det også medvirkende til at mange ældre oplever søvnproblemer. For personer med demens kan det ”biologiske ur” være forstyrret, så man kan have svært ved at skelne mellem dag og nat, hvilket også påvirker søvnkvaliteten.
Derfor bliver der forsket i, hvordan man ved hjælp af lysets farvetemperatur kan være med til at skabe bedre søvn for ældre og dermed også kunne reducere brugen af sovemedicin. Forsøg har vist, at en simulering af solens døgnrytme har en lang række gavnlige effekter. Sollys ændre sig over dagen. Om morgenen har sollyset en lav intensitet og en varmere farve med et rødligt skær, hvorimod når solen står højst på himlen kl. 12, har lyset en meget kold farvetemperatur med et mere blåligt skær.
Kunstigt lys har hidtil kun haft én farvetemperatur og i mange tilfælde også kun én intensitet. Det skyldes i høj grad den teknologi, der har været til rådighed. Derfor har kunstigt lys også haft store begrænsninger i forhold til de gavnlige effekter sollys har. Men med den nyeste LED-teknologi og intelligente styringer, så er det muligt at få en løsning, der kan simulere døgnrytmelys til en overkommelig pris.
Forskere fra Aarhus Universitet har med et pilotstudie på et plejehjem i Herning, fulgt 18 raske plejehjemsbeboere og deres søvnadfærd, når de udsættes for farveskiftende døgnrytmelys. Resultatet af de indledende tests viste, at de ældre plejehjemsbeboere fik en bedre nat/dag-balance med mere sammenhængende nattesøvn og færre smålure i løbet af dagen.
Døgnrytmelyset kan samtidig være meget værdifuldt for medarbejderne på plejecentret, der har natarbejde. Lyset kan nemlig reducere produktionen af søvnhormonet, og dermed mindske trætheden. Dette gælder ligeledes for personer, der arbejder i lokaler, hvor der kun kommer meget lidt dagslys ind.
Der kan være mange penge at spare ved at optimere belysningen
Et plejecenter er i drift 24 timer i døgnet. Det betyder at driftstiden, hvor lyset er tændt i fællesarealer er høj. Som følge heraf er en investering i nyt lys oftest tjent hjem på ganske kort tid.
I stedet for at skulle i gang med en større renovering, er det en rigtig god idé, at genbruge eksisterende armaturer og indbygge LED-indsatse i disse. Ikke nok med, at man reducerer behovet for flere håndværkere og dermed byggerod, så er der også god økonomi i at genbruge, og endelig gavner det miljøet, da man undgår et stort ressourcespild.
Kilder
Van Someren, EJ (2000). “Circadian rhythms and sleep in human aging”.
http://ase.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/farvet-lys-faar-aeldre-til-at-sove-bedre/
Philips Lighting Application Center (2009) – Basics of light and lighting
